Parforhold og kærlighed er en svær ting. Henved halvdelen af alle ægteskaber ender i en skilsmisse. Statistikken er dog faldende for par, der vælger at gå hvert til sit.
Hvor er du og dit parforhold på vej hen?
At gå i parterapi er ikke nogen quickfix, hvilket det at bryde et forhold typisk heller ikke er. For at komme videre på den bedst mulige måde kræver begge situationer, at man i overført betydning kigger op, og se hvor man er, hvad omstændighederne er og hvor man så gerne vil hen …
I parterapi arbejdes der bl.a. med at klarlægge, hvad forskellighederne eller konflikterne omhandler. Parterapi giver også mulighed for at få større indsigt i, hvad der foregår i de to virkeligheder, som et parforhold består af.
Det handler ikke om, hvem der har mest ret og hvem der skal bøje af for husfredens skyld. Det handler om at sætte ord på det, man ikke synes fungerer – gerne så man bliver på egen banehalvdel. Bliver man i skyttegraven med beskyldninger, fører det sjældent nogen sund forandringer med sig.
”Du træder på mig og tænker bare på dig selv hele tiden” – så skal paraderne nok komme op hos den anden part.
Bande, sande, lande …
Der skal være plads til det urimelige og det uperfekte. Vi kan ikke gå og tale girafsprog, tænke positivt og blive på egen banehalvdel hele tiden – så ender det med kronisk forstoppelse. Men ederne og beskyldningerne, tavshedskrigen og bebrejdelserne skal på et tidspunkt stilne, så selvransagelsen og selverkendelsen kan få plads. Der er altid to om en konflikt – og hver part må tage ansvar for deres bidrag til uoverensstemmelserne. Så kan det være, at husfreden lander for en stund.
Når skyttegravskrigen er i gang, så kører der en dialog, hvor vi primært anklager hinanden fremfor at tale om, hvad det rent faktisk er, der sker af dynamikker i parforholdet. Når det er svært at forsones i samtalen, er der risiko for, at man som par bevæger sig væk fra hinanden. Man mister samhørighedsfølelsen og så kan løsningen på at lande husfreden hurtig ende med, at man tænker, at den letteste løsning er at gå fra hinanden.
Men der er hjælp at hente til de mange tanker og følelser, der skal deles og sandes, inden de store beslutninger kan lande på et velovervejet grundlag.
At sande og erkende handler om at se det, man nogen gange ikke vil se – hos sig selv eller den anden. Jeg tager ikke min del af slæbet der hjemme, det gjorde min far i øvrigt heller ikke, nu jeg tænker over det. Jeg har en indre overbevisning om, at vasketøj er kvindearbejde – ædvarr, sådan vil jeg ikke være – men sådan er jeg. Derfor ender jeg tit med dårlig samvittighed, fordi jeg kryber uden om de huslige opgaver som en skamfuld hund eller slår tilbage med beskyldninger, fordi jeg aller dybest inde, ikke kan lide den udgave af mig selv – som jo også er mig.
Vi må forholde os til det, der er i stedet for hele tiden, at ville have både os selv og parforholdet, til at være noget andet end det er. Det er fint med drømme, forbilleder og ønsketænkning, der skal bare også være rum til realiteterne og alt det, som ikke passer ind i forestillingen om det perfekte liv.
Man kan ikke forandre det, man ikke vil acceptere.
Hvad vil du gerne give?
Det er selvfølgelig vigtigt at vide, hvad der betyder noget for én, hvad de vigtigste og dybeste værdier består af i det personlige DNA. Det er en styrke i parforholdet, at kende egne ønsker, begær og grænser. Nogen gange er vi dog overvejende optaget af, hvad vi ikke har og gerne vil have i parforholdet. For de fleste er det ikke svært, at lave en liste over ting, man gerne vil have den anden til at gøre og måske være.
Jeg ville bare blive så glad hvis du … venter med at slukke lyset, til jeg er kommet i seng – går noget mere i skjorte – tog skraldeposen med, når du alligevel går – købte blomster med hjem spontant – nussede mig i håret – kommer med en kop kaffe, når jeg sidder og arbejder – sender en sms, når du kører hjem – siger godnat – lade være med hele tiden at brokke dig over din chef – tager med ud og besøger min mor – henter børnene et par gange om ugen – drikker mindre – motionere mere ….
Hvis du gør alle de ting, bliver jeg glad, føler mig elsket, respekteret og så vil vores forhold blive meget bedre.
Måske skal vi starte et helt andet sted og skrive en liste over, hvad vi selv gerne vil give til parforholdet? Ellers bliver det hurtigt til betinget kærlighed – hvor vi kun elsker den anden, hvis personen gør og er, som vi gerne vil have det. Og så er spørgsmålet, om vi elsker den, vi er sammen med, for den han/hun i virkeligheden er?
Er vi sammen, fordi vi elsker hinanden eller fordi vi ikke tør andet?
Der er stor forskel på om “jeg elsker dig, fordi jeg behøver dig” eller ”jeg behøver dig, fordi jeg elsker dig”.
Det er så yndigt at følges ad
Det er så yndigt at følges ad for to, som gerne vil sammen være, da er med glæden dobbelt glad og halvt om sorgen så tung at bære. Studier viser, at livstilfredshed og livslængde bl.a. har et sammenfald med vores nære sociale relationer. Det betyder noget for livskvaliteten og måden vi kommer gennem kriser på, når vi følges ad med andre gennem livet. Men relationer til andre mennesker er aldrig problemfrie og fløjlsblød lykke fra ende til anden.
Mange har en idé om, at forhold skal være perfekte, gnidningsfrie og frem for alt gøre livet lettere – for mig. Forhold skal få os til at blive fyldt med tilfredshed, inspiration og en følelse af at være den bedste udgave – af mig. Ens partner skal både være den bedste ven, den man har fælles interesser med, en god sexpartner, den man har det sjovt med og støtter en i krise og modgang.
Derfor kan det være svært at håndtere, når de uundgåelige konflikter bluser op og drømmen om det perfekte liv møder virkeligheden.
Ligesom at det kræver vilje og øvelse, at lære at spille trompet, så kræver det vilje og hårdt arbejde at få parforholdet til at spille den melodi, som man gerne vil nynne med på – samt at acceptere de skæve toner, der uundgåeligt også kommer.
Der gives ingen sol uden skygge.
Melodien der blev væk
Hvis gnisten er væk og parforholdet kører på professionelle hverdagspumper, så er det ikke nødvendigvis enden. Der er meget, man kan gøre, for at prøve at få livsfuldheden til at blusse igen i forholdet. Bare en lille ting som at have øjenkontakt eller en anerkendende sætning eller gestus, kan skabe forbindelse og nærvær.
En del af min skoling inden for parterapi er bl.a. et årskursus med Hanne Hostrup – en skarp erfaren dame. Hun siger nogle gange ting, som virkelig provokerer mig, men samtidig sætter det også noget i gang og oftest hænger det sammen med egetansvaret. Hun sage en vinteraften under kurset, at man må gøre sig elskværdig, for at blive elsket. Det røg jeg helt i flint over, for handler det netop ikke om at blive elsket, for den vi er? Jo, men det er et både/og. Vi kan ikke opføre os som forkælede børn hele tiden og regne med, at blive elsket betingelsesløst. Den betingelsesløse kærlighed er i øvrigt heller ikke rar – tilpasning er en god ting, men overtilpasning bliver man syg af.
I parforholdets både/og skal der på den ene side være plads til en tur ud af polaritetsskalaen, hvor vi bliver for meget. På den anden side, så må vi også gøre os umage for at være elskelige. Vi har et ansvar for både at kunne holde os selv ud og sørge for, at andre også kan holde os ud.
Det er fantastisk, når man kan blive henført af den samme musik og dele oplevelsen sammen med smil og tilfredshed. Andre gange må vi bare slukke for musikken og sætte noget andet på, så den anden også kan være i rummet.
Så vil I, er det bare at komme i gang. Vil I ikke, så er sagen en helt anden.
Det værste af alt er ligegyldigheden
Ofte forbindes ordet kærlighed med en følelse – fx den glæde man kan føle sammen med et andet menneske. Hvis man tror, at kærlighed er en følelse, der er synonym med glæde, så bliver det hurtig til en skræmmende oplevelse, når følelser som vrede, sorg eller frygt viser sig i kærlighedsrelationen.
”Kærlighed er ikke en følelse … Kærlighed er nærmere betegnet et forhold, hvor den anden er så vigtig, at det giver anledning til alle mulige følelser”. Citat Bent Falk ”Kærlighedens pris”.
Følelser i et parforhold er livstegn – både de behagelige og de ubehagelige. Kærligheden lever lige så meget af ja som af nej. Følelserne er den lim, der binder forholdet sammen og viser, at vi har betydning for hinanden – vi er forbundet.
Ligegyldigheden er en af parforholdets største trusler. Når noget er lige-gyldigt og ikke påtaget ligegyldigt, så har det ingen særlig værdi, så kunne det lige så godt ikke være der.
Så er der følelser, så er der liv og så er det værd at undersøge – om det skal være dig og mig for en tid endnu.
Parforhold og kærlighed
Kærlighed er en forunderlig ting – vi kan ikke vælge den, men den vælger os. Vi bliver grebet af kærlighed på godt og på ondt. Og når kærligheden har valgt os, så kan vi til gengæld vælge, hvordan vi vil være med den.
Læs artiklen “Ligegyldighed er parforholdets værste fjende” bragt i Villabyernes forårsavis 2019 – interview med Betinna Sidor