Inden for psykoterapi findes der mange forskellige retninger, herunder gestaltterapi, som jeg tilbyder i både individuel terapi, parterapi og gruppeterapi.
Ordet ‘Gestalt’ i gestaltterapi stammer fra tysk og betyder ‘helhed’. Netop det at danne nye helheder – nye forståelser, er centralt i gestaltterapien. At hele som menneske.
Gestaltterapi handler om at blive opmærksom på hvad der sker – hvad det gør ved dig og hvad du gør med det.
Dybtgående forandring ligger i en persons vilje til at blive mere af den, de er, snarere end at prøve at blive, hvad de ikke er.
Gestaltterapeutiske forståelse
I den gestaltterapeutiske forståelse har mennesket en selvregulering – en evne, der altid retter sig mod balance – og når den er oprettet så ubalance. For at kunne opretholde sund ligevægt og kunne pendulere smidigt mellem balance og ubalance, er det væsentligt at kunne mærke egne behov, kunne prioritere mellem dem og leve med dem ført ud i livet.
I vores dagligdag kan det være behovstilfredsstillelse af almindelig karakter som vand og mad og hertil fx behov for at være alene eller sammen med andre, behov for at føle man hører til et sted og er værdsat og elsket.
Uanset hvad behovet er, kludrer vi meget hurtigt rundt i, at få det, vi har brug for. Når vi ikke kan mærke, hvad vi har brug for og når vi ikke tør gå efter det – så er det ofte aflejringer fra fortidens, der spille os et pus.
I gestaltterapien er der meget at hente i forståelse af egen fortid, men det der virkelig rykker, er når disse mønstre og oplevelser – genopleves i nuet med opmærksomhed på både kroppen, tankerne og følelserne. Det bliver til a-ha oplevelser – hvor både hoved og krop er med i de nye erfaringsdannelser.
Gestaltterapi rødderne
Gestaltterapi er en psykoterapiform, der er udviklet i slutningen af 1940’erne af Fritz og Laura Perls. Gestaltterapi bygger på fænomenologi, eksistentialisme og feltteori.
Gestaltterapeut
Mit fokus som terapeut er tilstedeværelse i nuet. Jeg tror på, at vi kan nå langt selv og endnu længere, når vi er sammen med et andet menneske på rejsen.
Noget af det særlige ved gestaltterapi er, at jeg som terapeut deltager på din rejse ved at fortælle, hvad jeg ser og undrer mig over.
Ved både at blive set, mødt og respekteret samt udfordret der hvor du er, får du …
… mulighed for at møde den du er og starte din videre rejse derfra – i stedet for hele tiden at arbejde på at blive en anden. Det plejer at være et godt udgangspunkt for sund og varing forandring.
Gestaltterapi – at samle det, der var brudt
Gestaltterapien blev født i en tid præget af splittelse, krig og forandring. Den udsprang ikke kun af filosofiske og psykologiske strømninger, men også af et dybt behov for at forene – at samle det, der var revet fra hinanden. Den søgte ikke at passe ind i én bestemt teoretisk ramme, men at samle det, der virkede, og bringe det til live i terapirummet. Den tilgang lever videre i dag.
Gestaltterapi var nytænkende dengang, fordi den så mennesket som en helhed i samspil med sin omverden – ikke blot som en samling indre konflikter eller fastlåste mønstre. I efterkrigstidens kaos og totalitære strukturer blev individets frigørelse og grænsesætning centrale temaer. Det handlede om at bryde med fastlåste mønstre, tage ansvar for sit eget liv og genfinde en stærkere kontakt til sig selv.
Fra frigørelse til forbundethed
Dette er stadig et centralt tema for mange i dag. Mange kæmper fortsat med at mærke egne behov, navigere i relationer og finde balancen mellem at sige ja og nej. At stå stærkt i sig selv, at turde mærke og handle på det, man føler, er stadig en vigtig del af gestaltterapien. Men samfundet har også ændret sig.
Hvor mennesker engang kæmpede for at bryde fri, oplever mange i dag det modsatte: en følelse af fragmentering, ensomhed og manglende forbundethed. Det moderne menneske står ikke kun over for spørgsmålet: Hvad har jeg egentlig brug for? Hvordan sætter jeg grænser? men også: Hvordan skaber jeg dybe relationer? Hvordan føler jeg mig som en del af noget større?
Gestaltterapi har altid været i bevægelse og udvikler sig fortsat. Dens styrke ligger i at se mennesket som en helhed, der både rummer tanker, følelser, krop og handlinger – og som hele tiden er i samspil med sin omverden. I dag handler gestaltterapi om at finde sin egen stemme, og i høj grad også om at kunne indgå i relationer på en måde, der føles nærende og ægte.
Nutidens gestaltterapi – at mærke sig selv i verden
Vi ved i dag meget mere om hjernen, relationer og kroppen, end man gjorde dengang. Neurovidenskab har kastet lys over, hvordan vi skaber mening og oplever verden. Tilknytningsteori har givet os en dybere forståelse af relationer og selvudvikling. Kroppen og nervesystemet er blevet centrale elementer i moderne terapi. Samfundsforhold og systemiske perspektiver spiller en stadig større rolle i menneskers trivsel og udvikling.
Gestaltterapien har altid været i bevægelse, og jeg arbejder fortsat med at udbygge dens grundlag med ny forskning og erfaringer. Jeg inddrager den voksende viden om perception og kognition, integrerer moderne forståelser af relationer og traumer, og jeg arbejder med det hele menneske – ikke kun tankerne eller følelserne, men også kroppen, handlingerne og de valg, vi træffer.
Gestaltterapi var nytænkende dengang – og den er stadig levende og relevant i dag.
Inspiration: Fundamentals and Development of Gestalt Therapy in the Contemporary Context by Margherita Spagnuolo Lobb, publiceret i bogen: Gestalt Therapy In Clinical Practice – From Psychopathology To The Aesthetics Of Contact
Lidt nørderi og yderes referencer vedr. gestaltterapi
Gestaltterapien opstod ikke som en fuldstændig ny teori, men snarere som en sammensmeltning af forskellige filosofiske, psykologiske og sociale strømninger fra det 20. århundrede. Særligt Fritz og Laura Perls samt Paul Goodman skabte en ny syntese af eksisterende idéer – der blev kaldt gestaltterapi.
Den kulturelle og videnskabelige baggrund
Gestaltterapiens udvikling fandt sted i en tid præget af videnskabelige gennembrud inden for fysik, biologi, medicin og psykologi. Samtidig var der en eksplosion af nye ideologier inden for politik (socialisme, marxisme, anarkisme) og kunstneriske udtryk (ekspressionisme, eksistentialisme). Disse bevægelser søgte at forstå menneskets eksistens, frihed og ansvar.
Indflydelser fra filosofi og psykologi
- Eksistentialismen (Kierkegaard, Heidegger, Merleau-Ponty) bidrog med idéer om frihed, ansvar og det individuelle menneskes eksistens.
- Gestaltpsykologi (Wertheimer, Koffka, Köhler) introducerede ideen om, at menneskelig perception organiseres i helheder snarere end i enkeltdele.
- Martin Buber og hans “Jeg-Du”-relation påvirkede gestaltterapiens fokus på kontakt og dialog frem for overføring.
- Psykoanalysen, især Freud, Wilhelm Reich og Karen Horney, spillede en central rolle, men gestaltterapi tog en mere oplevelsesorienteret og holistisk tilgang.
- Otto Rank og hans fokus på vilje, ego-funktioner og “genoplevelse” af traumer i stedet for blot at huske dem, påvirkede gestaltterapiens praksis.
Vigtige personer og deres påvirkning
- Fritz og Laura Perls udviklede gestaltterapien og integrerede inspiration fra eksistentialisme, gestaltpsykologi og psykoanalyse i en oplevelsesbaseret terapiform.
- Wilhelm Reich’s arbejde med krop og åndedræt blev en central del af gestaltterapiens metode.
- Kurt Goldstein’s holistiske organiske teori inspirerede gestaltterapiens forståelse af mennesket som en helhed.
- Paul Goodman, der co-skrev den grundlæggende bog om gestaltterapi, bragte en kritisk social og politisk dimension ind i teorien.
Arv og Kritik: Selvom Fritz Perls var nyskabende, blev hans personlige stil ofte forvekslet med selve Gestaltterapien. Hans grænseløse adfærd og uortodokse metoder skabte både beundring og kritik. Ikke desto mindre har mange af hans idéer fundet vej ind i moderne psykoterapi.
Østens filosofi og gestaltterapi
Mange af gestaltterapiens grundlæggere var inspirerede af østlige filosofier, især Zen-buddhisme og taoisme, der lægger vægt på bevidst nærvær og ikke-dømmende opmærksomhed.
Reference: “The Historical Roots of Gestalt Therapy Theory” af Rosemarie Wulf