Er der noget i dig, der bliver ved med at spænde op, lukke ned eller holde dig tilbage – selvom du forstår det hele med hovedet?
Har du arbejdet med dig selv, men mærker alligevel, at noget blokerer dig?
DBR-traumeterapi (Deep Brain Reorienting) er en nænsom og dybtgående metode, der arbejder direkte med kroppens og hjernens egne helingsmekanismer. Den kan hjælpe dig med at forløse de gamle reaktioner, der engang gav mening – men som ikke længere tjener dig.
Hvad er DBR-traumeterapi?
DBR bygger på neurovidenskab og kropslig opmærksomhed.
Metoden er udviklet til at møde og bearbejde det, der ligger under overfladen – de reaktioner, som ikke blev afsluttet dengang, og som stadig styrer dig i det skjulte. Ikke gennem samtale eller analyse, men gennem det, kroppen selv viser.
I DBR arbejder vi med kroppens orientering, spænding, chok og følelsesmæssige respons – i præcis den rækkefølge, de oprindeligt opstod. Når du i trygge rammer følger disse signaler, langsomt og nænsomt, får kroppen mulighed for at give slip. Det kaldes nogle gange at “åbne filen” og cleare chokket.
DBR hjælper med at identificere og forløse de reaktioner, der opstod i det splitsekund, hvor kroppen registrerede en trussel – eller en forstyrrelse i kontakten, i relationen, i tilknytningen. Måske et blik, et fravær, en sætning – noget, der blev gemt som spænding, chok eller uro, men som aldrig blev mødt.
Metoden bygger på nyere viden om hjernens struktur og funktion – særligt områder i midthjernen, der regulerer orientering, chok og følelsesmæssige reaktioner.
Hvordan foregår en DBR-session?
I DBR arbejder vi med det, der kaldes O-T-Sh-A-sekvensen:
- O: Orientering – kroppen registrerer noget (en activation stimulus eller “trigger”), som føles utrygt, truende eller vækker noget gammelt
- T: Tension – en subtil spænding opstår, ofte i nakke, pande eller øjne. Det er her, kroppen forbereder sig – uden du nødvendigvis mærker det bevidst
- Sh: Shock (chok) – kroppens chok-alarm pathway aktiveres: du kan føle tomhed, frysning, stivhed eller indre kollaps
- A: Affekt – først derefter dukker følelsen op: måske sorg, vrede, frygt eller skam
Ved at møde disse reaktioner ét skridt ad gangen, uden at analysere eller overvælde, skabes der en mulighed for forløsning – ikke bare forståelse.
Hvad kan DBR hjælpe med?
DBR-traumeterapi er særligt hjælpsomt, hvis du:
- oplever blokeringer, der ikke slipper, selvom du har arbejdet med dig selv
- føler dig følelsesmæssigt overvældet eller frakoblet i bestemte situationer
- gentager mønstre i relationer, som du ikke forstår
- mærker skam, uro eller tilbageholdt energi i livet
- har en følelse af at “holde noget tilbage” – men ved ikke hvad
Det handler ikke nødvendigvis om store traumer – men om det, der satte sig fast i kroppen, måske helt tilbage fra barndom eller tidlige erfaringer.
Efter sessionen
Bearbejdningen kan fortsætte efter sessionen. Mange oplever et nyt perspektiv – en ændret oplevelse af sig selv og af det, der før føltes låst.
Det kan føles som mere ro, klarhed eller forbundethed.
Jeg guider dig også i, hvordan du bedst støtter dig selv i dagene efter – så du ikke står alene med det, der er åbnet.
Er DBR-traumeterapi noget for dig?
Du behøver ikke kunne forklare præcis, hvad der er galt.
Hvis du mærker, at noget i dig længes efter at slippe fri – og at det ikke er nok at tænke eller tale om det – så er du meget velkommen til at kontakte mig.