Supervisionens grænseflader

Supervision og terapi

Supervision og terap er beslægtet. Den måde vi gør ting på tilgår ting på, hænger sammen med den måde, vi er på som menneske. Vores bagage, erfaringer, livssyn og overbevisninger spiller ind i alt hvad vi gør og ser. Det sete afhænger af øjet der ser så mennesket og psykopatologien er en del af det felt, supervisionen beskæftiger sig med.

Supervision handler om at se nye helheder, mønstre, sammenhænge ligesom i terapi.

Supervision handler om at opnå klarhed, så man bedre kan træffe beslutninger ligesom i terapi.

Ligesom i terapi kan supervision også være en sårbar situation, hvor man deler ting, man ikke er stolt ved, har det svært med og ikke er verdensmester i.

For eksempel kan en supervision starte med:

  • -“Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre…”
  • -“Jeg sidder fast…”
  • -“Jeg har det sådan her, og jeg aner ikke hvor det kommer fra…”
  • -“Jeg er forvirret…”
  • -“Jeg forstår ikke, hvad der foregår…”
  • -“Jeg kan ikke fortsætte med det her…”
  • -“Jeg føler ikke, jeg slår til…”

 

Supervision og terapi er beslægtet og ikke det samme

Supervision er:

  1. begrænset til problemstillinger i forhold til udøvelsen af et fag
  2. går ikke ind i årsagsforklaring ift. personlig historie og indre processer

Supervision kan have karakter af eksistentielle samtaler, som nogen ville kalde eksistentiel terapi. Det at arbejde med liv og død, forskelligheder og modsatrettethed, meningsløshed og ansvarsudfordringer m.v. sætter nemt en dybere og givende samtale i gang om livets større sammenhænge.

Supervision kan også handle om personlige værdier og det indre kompas ift. løsning af opgaver, konflikter m.v.

Hvis både supervisor og supervisand vil, kan der laves en fælles kontrakt, der tillader at arbejdet, bevæger sig ind på mere personlige forhold. I nogle sammenhænge kan det være relevant at inddrage en terapeutisk tilgang i supervisionen. Det kan fx være i en samtale om, hvordan man holder sig tilbage, undlader at gøre ting, hvordan man spænder ben for sig selv …

Når følelser bliver for overvældende angst, sorg, traumatiserende oplevelser, ukontrollabel vrede, ødelæggende gentagelsestvang så er det ikke områder for supervisionsarbejde. Se model nedenfor.

Groft tegnet op kan man sige, at supervision er en talen om noget, der opleves svært, mens terapi er at mærke det, der er svært.

 

Supervision og coaching

Supervision og coaching ligner hinanden ved at de begge er optaget af udvikling af det professionelle aspekt hos klienten. Coaching er målrettet, hvor supervision er procesorienteret.

 

Supervision og feedback

Supervision indeholder professionel feedback i form en tilbagemelding fra supervisor eller supervisionsgruppen. Som supervisee får man føde tilbage, hvilket feedback i sin bogstavelighed betyder. Der bliver holdt et spejl op foran én, som man kan afstemme ift. eget selvbillede. Er det også mig?

Ved at få nye inputs via deling af tanker og oplevelser fra andres virkelighed, får supervisee mulighed for at reorganisere tanke- og handlemønstre.

 

Supervision og konsulentarbejde

Konsulentarbejde har mere smag af rådgivende karakter end supervision har. Principielt er supervision en metode, hvor supervisanden i sidste ende selv finder svarene.

Hvis du er i tvivl om definitionen af konsulentarbejde i dette sammenhæng, så forestil dig en lægekonsultation så tror jeg, den er hjemme forståelsen.


I supervision er rejsen fra førkontakt i klichelaget til fuld kontakt i det eksplosive lag mere på distance end i fx terapi.