Livets mirakler
– om naturens, sansningernes og modets kraft
Naturens kraft
Du kan opleve, at der er modsatte kræfter, der river i dig – kroppen der reagerer og siger stop, hovedet der svimler rundt og alligevel kan du ikke lade være, med at gøre, hvad du gør. Nogen gange skal vi i grundig ubalance, for at komme tilbage til en ny form for balance i vores liv.
Lyt, se og mærk hvis du kan – alt taler og alt hjælper
Livet folder sig altid ud, som det bedst kan. Når vi forsøger at styre naturen, får processen udfordringer, fordi der opstår modstand. Som vand finder livet vej. Naturens kraft er så stor, at vi bliver ført, selv når vi prøver at kontrollere livet både i stort og småt. Og der kan livet godt tale med store bogstaver, for at få os til at lytte, få os i cyklus igen. Nogle gange skal vi helt i knæ, for at forstå og for at kunne og turde handle anderledes.
Livet går sin gang – dit liv går sin gang – det kan du have tillid til. Du kan ikke sidde på dine hænder for evigt, på et tidspunkt får du lyst til noget andet. Hvis du giver dig selv lov til at ligge i sengen, så kommer den dag for de fleste, hvor man rejser sig og gør noget andet. Så bliv hvor du er, med det der er, indtil der er noget andet, der trækker, noget andet du vil.
Går vi med en kop ned af gangen, der er fyldt til kanten, så skvulper det over, hvis vi tænker for meget over at holde kroppen i ro, hvis vi da ikke går helt i stå. Går vi bare, sker det næste mirakuløst, at kroppen selv sørger for, at der er balance, så koppen er så stabil som muligt i hånden. Det er en slags organisk balance – den bor i dig.
Sansningens kraft
Der findes ikke nogen shortcuts, der findes ikke nogen mirakelkur – processer tager den tid, de tager. Samtidig skader det ikke, at du passer på dig selv, så godt som du nu kan her i livet. Det nære møde med et andet menneske, en solstråle i ansigtet, kan være en lille ting og samtidig det sommerfuglevingeslag, der sætter den kærlige tanke i gang og ruller videre, for at ende som en stor smuk bølge. Det behøver ikke være stort, for at være skelsættende. Ofte er mindre mere – de små ting de største.
Dit sanseapparat er så fint, at selvom du ikke ved det i den del af dig, der er bevidst, så registrer andre dele af dig, de bitte små vibrationer, der er omkring dig og i dig. Der kan være rod i sanseapparatet eller lukket meget af, så det indre GPS-system er forvirret.
For nogen er det en øvelse – en træningssag, at få sansningen åbnet – at kunne registrere og mærke det der sker og er til rådighed. Nogle åbninger til at mærke foregår langsomt, nogle er stabile livet igennem, nogle sker som et øjebliks mirakel og andre eksplosivt voldsomt.
Når voldsomme destruktive oplevelser sætter ind, så falder livet fra hinanden for en stund. Sanseapparatet lukker ned i eksplosionens øjeblik, fordi det er for højt, for meget, for intenst. Tiden går i stå i det øjeblik – det er chok. Bagefter når alt er brudt ned og sanserne langsomt vender tilbage, så sætter livet sig sammen på ny – ofte i en omstruktureret version – for de gamle brikker passer ikke sammen længere. Sanserne kan være skærpet, når de begynder at åbne sig igen. Alt bliver sat ind på at reorganisere sig i den nye virkelighed. Nærmest som da du åbnede øjnene første gang og verden langsomt begyndte at tage form.
Og igen så folder livet sig ud, uden du behøver at gøre så meget andet, end at følge det, med det blideste blik du har.
Modets kraft
Uanset hvor du står i livet, kan du rette opmærksomheden mod dine sanser og lytte. Hvad siger de dig, hvad har du brug for og hvad kan du gøre og hvad vil du gøre? Hvad føles rigtigt for dig?
Det kræver livsmod at åbne sig både udad mod verdenen og indad mod dig selv. Det kræver mod at sanse og mærke. Modet vokser, når du har dig selv at komme hjem til. En favn i den indre baghave, der siger: Wauu, det var modigt – dig kan jeg godt lide, super du øver dig, mere af det, jo flere fejl jo mere er der at lære af!
Du kan ødelægge modet med dine indre stemmer og faktisk også med den stemme eller de tanker du retter vurderende mod andre.
Al vurdering der handler om at gøre enten dig selv eller andre forkerte er lukkende. Lukkende for modet, for sansningen, for det at mærke, for kærligheden. I stedet for at modet vokser, vokser frygten. Og frygt er der også læring i, ligesom der er i sorgen, kærligheden og vreden.
Spørg frygten hvad den vil dig? Spørg vreden hvad den vil dig? Mød det der er, med så meget kærlighed, som det er muligt for dig at mønstre. Alt er der, for at guide dig og intet er afveje og der findes ikke noget, der er dumt. Lyt, mærk, følg med … Selv når du følger med lige ind i døren, ud over kanten, ind i ilden, så er det vejen.
Det er et modigt projekt at vove at stå åbent i livet. Åben for dig selv, for andre og det der sker omkring dig. Og her er vi forskellige ligesom dyr. Nogen har brug for at bære et skjold hele livet og lever bedst derunder. Andre er bløde som vandmænd, der kan gribes af børn på stranden og gå i slimede stykker eller leve ude i de store oceaner og have et smukt liv der.
Vi kan skifte dyr – behov – form – humør – mod – følsomhed i forskellige livsaldre, dag til dag – ja fra minut til minut og oven i det, er vi også forskellige fra hinanden. Sikken en mangfoldighed – indeni – udenpå – mellem os. Det er forståeligt, at det kan være svært ind imellem med alt den foranderlighed og forskellighed. Og når alt kommer til alt og vi lykkedes med at hæve os op over vores uoverensstemmelser – så er livet fyldt med små og store mirakler.
Vi er, som vi er og der er, hvad der er og det skifter
Læs blog Den langsomme hjemkomst – om mening, lykke, selvforglemmelse og vasketøj på Ørslev Kloster Arbejdsrefugium