Hvad er gestaltterapi?


Hvad er gestaltterapi?

Hvad er gestaltterapi, og hvordan kan det hjælpe dig? Gestaltterapi er en terapiform, der hjælper dig med at blive mere opmærksom på dig selv, dine relationer og de mønstre, der former dit liv. Det er en tilgang, hvor vi undersøger, hvordan du har det lige nu, hvordan du møder dig selv og andre, og hvordan gamle vaner og overbevisninger kan påvirke din oplevelse af at være til.

En helhedsorienteret tilgang

Mange spørger: Hvad er gestaltterapi, og hvordan adskiller det sig fra andre terapiformer? Gestaltterapi giver en mulighed for at opdage, hvad der sker i dig – uden at analysere eller kategorisere, men ved at skabe en mere helhedsorienteret forståelse af, hvordan tanker, følelser og kropslige fornemmelser hænger sammen.

I terapien arbejder vi med nærvær. Vi ser på det, der er aktuelt for dig, og undersøger, hvordan det viser sig i dine relationer, dine valg og din måde at være i verden på. Det handler ikke om at ”fikse” noget, men om at opdage og forstå det, der er – og herigennem skabe mulighed for forandring.

Hvordan fungerer gestaltterapi?

Der findes ikke en fast metode eller skabelon for en gestaltterapeutisk session. Vi tager udgangspunkt i det, du kommer med, og terapien tilpasses altid dine behov. Nogle gange er samtalen det vigtigste. Andre gange kan det være hjælpsomt at undersøge, hvordan dine oplevelser viser sig i kroppen eller i dine relationer.

Du behøver ikke vide præcis, hvad du vil arbejde med – det vigtigste er, at vi skaber et trygt rum, hvor du kan være med det, der fylder.

Hvem kan have gavn af gestaltterapi?

Gestaltterapi er for dig, der ønsker at forstå dig selv bedre og få mere frihed i dit liv. Det kan være, at du oplever:

  • Stress eller en følelse af overbelastning
  • Indre uro eller tvivl
  • Gentagne mønstre i relationer
  • Lavt selvværd eller en følelse af ikke at slå til
  • Behov for mere autenticitet og livskvalitet

Du behøver ikke have en konkret problemstilling for at gå i terapi. Nogle opsøger gestaltterapi for at få et sted, hvor de kan stoppe op, mærke efter og blive klogere på sig selv.

Hvordan kan du komme i gang med gestaltterapi?

Hvis du er nysgerrig på, hvad gestaltterapi er, og hvordan det kan være en vej for dig, er du velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende samtale. Send fx en SMS på 50920167, og jeg vender hurtigt tilbage.

Om