Parterapi Hellerup er et rum til jer, der gerne vil tættere på hinanden eller have afklaret, om I vil fortsætte sammen som par. Jeg har flere par om ugen i parterapi, hvor det grundlæggende handler om kommunikationstræning. Hvordan kan I tale om det er svært og sårbart uden at grave grøften dybere mellem jer? Hvordan kan I genfinde gnisten eller komme videre efter utroskab eller komme værdigt videre med det fælles livslange samarbejde omkring børn efter en skilsmisse?
Parterapi Hellerup
Alle skulle have et klippekort til parterapi blot for at få grundtræning i hvordan man kan tale sammen, så man kommer tættere på hinanden i stedet for længere fra hinanden. De fleste par sidder med de samme ønsker om at blive set, hørt og mødt og når de taler sammen, støder de hele tiden hinanden længere væk. Parret skaber paradoksalt nok det modsatte, af det de ønsker – og det kan ændres, men kræver ofte hjælp fordi parterne er sårede, styret af ophobet irritation og gamle indgroede uvaner.
Interview om parterapi Hellerup
I 2019 blev jeg interviewet til en artikel i Villabyerne omkring parterapi. Jeg blev spurgt om, hvad par kommer i terapi med og hvad den største fare er. Summet sammen fylder dårlig kommunikation, utroskab, manglende intimitet og forskellige forventninger selvfølgelig en del, hos de par der kommer i min praksis i Hellerup. Og ud af alle udfordringerne blev jeg overrasket over at konkludere, at den største fare er ligegyldigheden.
Læs artiklen der giver svar på nogle af følgende spørgsmål:
- Hvorfor gå i parterapi?
- Hvad er det for nogle problemer, som du møder hos de par, som sætter sig i din sofa?
- Hvordan havner man som par i den situation, hvor man har brug for terapi?
- Hvordan hjælper du dem tilbage?
- Hvad er de største faresignaler?
- Hvornår skal man blive ved med at kæmpe – og hvornår skal man ikke?
Læs artikel om parterapi bragt i Villabyernes forårsavis 2019 Ligegyldighed er parforholdets værste fjende
Læs hele avisen her – interview bragt på side 40 og 41