Ligesom årringene i et træ bærer du alle aldre i dig. De oplevelser du havde som barn og endda spor fra tidligere generationer bor i dig.
At finde og modtage et såret “indre barn” er en afdæknings- og integrationsproces – også kaldet “reparenting”.
Oplever du en ensomhed, tomhed, forvirring og samtidig en hårdhed ift. dig selv, så kan det være en hjælp for dig – at arbejde med forestillingen om et “indre barn”.
Hvis det at arbejde med det “indre barn” giver mening og passer, er der store gevinster. “Reparenting” kan fungere ligesom at blive sin egen bedste ven, og hvem vil ikke gerne have sådan en ved hånden både i medgang og modgang?
Med simple øvelser, tanker, spørgsmål bygges der bro mellem det “indre barn” og det at føle sig udsat og fravalgt, til på en mere tryg måde, at kunne være med det, der er.
Arbejde med “indre barn” er en virkningsfuld metode til at få fat på den omsorg, som nogen gange kun er forbeholdt andre og ikke dig selv.
Forslag til “indre barn” øvelser
Når livet brænder på, og du har brug for hjælp fra dig selv, er her forskellige forslag til “indre barn” øvelser.
SKRIVEØVELSE
Lav en skriveøvelse og svar på følgende: Hvem holdt med dig, hvem holdt om dig, hvis du var bange og græd som barn? Hvem legede, lo og havde sjovt med dig som barn?
Uanset hvad der kommer frem på papiret, så fortæl dig selv efterfølgende, at nu er du den voksne, det er dig, der skal holde om og holde af dig. Det er du den nærmeste til.
EN MAGISK VOKSEN
Forestil dig du er en magisk voksen for dig selv – for dit “indre barn”. Den magiske voksne, som kan have lige præcist det navn eller den rolle, som passer, hjælper dit “indre barn” med at sætte grænser. Den magiske voksne kan fx bestemme og sige:
- Du er ikke sat i verden for at leve op til andres forventninger.
- Du må gerne have det, som du har det, uden at skulle begrunde og retfærdiggøre det.
- Du har ret til at være dig, lige som du er.
- Du behøver ikke at stå til rådighed for alle!
- Følelser er ikke rigtige eller forkerte – de er der bare. Du må gerne have det, som du har det. Også hvis du ikke ved, hvordan du har det -så er det sådan, det er.
EN EVENTYRS-PUDE
Tag en pude og forestil dig, at det er dig som barn. Kram eventuelt puden ind til dig, vug, nyn, trøst. Når du har det svært, kan det være utrolig forløsende. Øvelsen kan også være god, hvis du ikke kan sove eller vågner op med ondt i livet om natten.
FREM I FORRUDEN
Sæt et fotografi af dig selv som barn op på opslagstavlen, spejlet, ruden … Brug fotografiet som en reminder om, at du skal tage dig af dig selv. Du er dit ansvar, du er den voksne nu.
SKRIV OG TEGN MED “FORKERT” HÅND
Sæt dig med et stykke papir: tag en blyant i den hånd, som er mest uvant for dig at skrive med. Tegn og skriv det, som du ville ønske en voksen havde sagt til dig eller gjort for dig, da du var barn. Se på dit arbejde efterfølgende. Har du mulighed for at give dig selv det, som du har udtrykt behov for?
AFFIRMATIONER
“Stok og sten kan brække ben, og ord kan give dig varig mén”
Lige så giftige og skadelige som ord kan være – lige så opbyggelige. Tænk over positive affirmationer, som du kan minde dig selv om i nød. Giv dit “indre barn” følelsesmæssig næring ved at finde en slags mantra, ordsprog, citater som minder dig om, at du har lov at være her, lige præcist som du er – ellers ville du jo være en anden.
ØJE PÅ MELLEMVEJEN
Børn i en tidlig alder kan se ting meget sort/hvid. Enten er noget godt eller skidt. Med til det at blive voksen hører evnen til at leve med ambivalens – at noget er både/og. Spørg dig selv, om der er nogen mellemvej i den situation, du står i? Et kompromis. Noget der ikke er enten/eller, men smager mere af måde/og.
STOLEØVELSE
Sæt to stole over for hinanden. Sæt dig i den ene og forestil dig, at du sidder i den anden som barn. Hvordan ser barnet ud? Hvad mon barnet siger?
Du kan eventuelt starte en dialog enten højt eller i tankerne og så flytte fra den ene stol til den anden og hør, hvad den voksne og det “indre barn” har at sige til hinanden.
Hvis barnet ikke er til at få kontakt med, eller ikke siger noget – så er du den voksne. Hvad mon et barn, der ikke er kontaktbart, har brug for, hvis der skal skabes tryghed og tillid?
Øvelsen kan fx også laves i en sofa eller på et tæppe, hvor du skifter plads. Hvad der end fungerer for dig.
KONTAKT KONTRAKT
Forestil dig selv som tumling. Skriv en kontrakt hvor du noterer ned, hvordan du vil forpligte dig til at tage dig at din “indre tumling”. Husk at den voksne heller ikke er perfekt. Gør plads til et punkt, der hedder noget i retning af: Når jeg glemmer dig, eller ikke kan tage mig af dig, eller bliver for streng, så siger jeg undskyld, når jeg opdager det. Du og jeg er ikke perfekte og vi er sammen i tykt og tyndt alligevel.
Hjælp til selvhjælp
For nogen kan det være helt umuligt at finde nogen for omsorg og sympati for én selv uanset alder. Her kan det være en god støtte at træne sammen med fx en terapeut. På samme måde hvis de gode intentioner om at passe på dig selv hurtigt ryger i glemmebogen. Her kan et regelmæssigt terapeutisk arbejde støtte etableringen af en ny måde at finde hjem på.
“Hvor der kun har været frygtsom tomhed … dér udfolder sig nu en verden af vitalitet. Det er ikke en hjemkomst, eftersom dette hjem ikke har eksisteret før. Det er opdagelsen af hjem.”
Alice Miller
Læs REJSEN HJEM af John Bradshaw hvis du vil have mere inspiration og viden om arbejde med indre barn.
God læselyst
En rejseguide til de inderste, mest oprigtige ønsker…