Den usynlige dramatrekant
Ligesom frøen der langsomt bliver kogt i gryden, fordi den vænner sig til temperaturstigningen og ikke får sprunget op, før det er for sent – på samme måde kan det være med konflikter og drama.
Langsomt kan du vænne dig til en måde at være på eller en måde at være sammen med andre på, så det bliver normalt at være utilpas og den levende og gode energi siver ud. Det bliver normalt at livstemperaturen konstant er i ubalance.
Den amerikanske forsker Stephen Karpman har udviklet ”Dramatrekanten”, der på en enkelt måde illustrere, hvordan vi uden helt at lægge mærke til det, holder gang i usunde måder at være på og være sammen på.
På det ydre plan i teams, familier, venne- og parrelationer gør dårlig kommunikation, at vi spiller hinanden dårligt. Der er konflikter, stagnation, modstand, eller ligegyldighed og en masse usagte ting. På det indre personlige plan – den indre personlige scene, lykkes man med af gammel vane, at holde sig selv fast i roller, hvor man ikke får det bedste frem.
I Karpmans drama er der tre roller – der tilsammen skaber problemer i stedet for at løse dem. De 3 karakterroller er: krænker, redder og offer. Typisk vil du have en yndlingsrolle og bruger alle tre.
Når de tre roller er aktive, så er der en dysfunktionel kontakt og kommunikation.
For mange af os gælder det, at vi ikke lægger mærke til at dramaer overhovedet er i gang. Vi er så vant til at spille et spil eller at tingene er som de er – i stedet for at være oprigtigt til stede.
Et drama signal er, at du aldrig rigtig er tilfreds, at der altid er en mislyd, en slags frygt, følelse af forpligtelse eller skyld.
Derfor kan det være nødvendigt at lære de tre roller at kende – for overhovedet at lægge mærke til, hvad du har gang i.
Karpman kalder det dramafri liv for:
“A healthy game free relationship to yourself and each other”.
Dramatrekantens liv
Dramatrekantens dynamik opstår, fordi de involverede ikke udtrykker sig ærligt og direkte. I stedet for at tage ansvar, begyndes et manipulations-spil.
Fælden er, at deltagerne i dramaet aldrig bliver rigtig tilfredse.
Det kræver tydelighed – at kunne sige fra og til. Det kræver mod, for det er sårbart, at ville have noget. Det er sårbart, at sige fra over for noget.
Det der hindre de tre roller i at træde frem uden maske, er en underliggende følelse af ikke at være god nok. Derfor holder man gang i skuespillet, for så er der en maske at gemme sig bag.
Selv om én at rollerne bærer titlen “Offeret”, så er alle tre roller reelt ofre. De fastholder hinanden i en slags virkelighedsflugt og giver ikke plads til mennesket bag masken.
Karakteristik af rollerne i dramatrekanten
Krænker – en mester i fejlfinding
Kan være truende fysisk og psykisk på forskellige måder.
Kan fokusere på fejl og mangler hos andre.
Kan komme med beskyldninger og bruge hån, ironi og sarkasme.
Kan sætte så høje krav, at andre aldrig kommer i mål.
Kan sætte gang i konflikter, for at få afløb for vrede.
Kan sætte gang i intriger eller et fænomen som gaslightening.
Krænkeren projicerer sin vrede over på andre, fordi karakteren i bund og grund er vred på sig selv.
Krænkeren støder andre fra sig på forhånd, for at sikre, at der ikke kommer flere tabsoplevelser – så hellere tabe alt på forhånd.
Krænkeren holder afstand og kontrol for at sikre, at ingen inkl. én selv ser, hvad der eventuelt ligger under overfladen.
Krænkeren kan selv have oplevelser af at være blevet krænket. Oplevelsen af magtesløshed, skam og sorg og vrede kan være så dyb, at frygten for at nærmes sig den del skyder vreden over på andre.
Redder – en mester i at støtte andre med at blive ved med at være magtesløse
Kan være altopofrende og forsvinder over i tanker om andres behov og meninger.
Kan give gode råd og hjælpe til uden at spørge om lov eller behov.
Kan blive ved med at give, selv om den de giver til, ikke vil tage imod.
Kan have travlt med at være på god fod med alle og smiler altid, når der er andre tilstede.
Kan yde mere end der er tid, lyst og kræfter til, og forventer, at andre sætter grænserne.
Kan love mere end vedkommende kan holde og holde til for så efterfølgende at blive vred på andre, fordi de tog imod det man dækningsløst tilbød. “Nu har jeg gået her og gjort alt det her, og så vil han ikke engang gøre det her for mig”
Redderen undgår sin egen behov, ved at opholde sig ved andet eller andre.
Redderen gør det for andre, som man ønsker de vil gøre for én – fordi man ikke kan lide at bede om det selv.
Redderen får næring af at blive anerkendt for sin godhed, dygtighed og samarbejdsvillighed og bliver alligevel aldrig helt tilfreds.
Redderen ved ofte slet ikke hvad de selv mener og synes om ting – slet ikke hvis det går imod strømmen.
Redderen tager ansvar for nogen og tager dermed også ofte ansvaret fra nogen. De gør andre hjælpeløse, for selv at kunne bibeholde rollen som den gode.
Offer – en mester i at få andre til at føle skyld
Kan have selvmedlidenhed og lede efter sygdomme og mangler ved sig selv.
Kan nedgøre og undervurdere sig selv både i tanker og tale. -”Jamen, jeg er jo bare” …. -”Det er også bare mig”. -”Det betyder ikke noget” = “Jeg betyder ikke noget”.
Kan være småsur og mopset og småirriteret meget af tiden.
Kan samle på krænkelser og beviser på, at man ikke er god nok.
Kan tage skylden for noget, der ikke vedrører én.
Offeret er optaget af alt det, som ikke ligger inden for det mulige at ændre. Bare for at være sikker på at være utilstrækkelig.
Offeret er altid i en mangelsituation – der er ikke tid nok, penge nok, venner nok.
Offeret sørger for aldrig at komme i mål med noget og altid sætte sig i en position, hvor man skal have hjælp. Hjælp til selvhjælp er ikke godt.
LÆR AT AFSLUTTE DRAMAET i dramatrekanten
Det kræver træning at træde ud af dramaet og kræver, at du har mod på at kigge indad. Frygten for udelukkelse og ensomhed kan gøre det svært at bryde ud af dramatrekanten. Derfor er det vigtigt at finde mod til at lukke op for følelser og vilje. Når du tør opdage dine følelser, vil du blive bedre til at rumme andre, til at opleve ro og til at mærke, hvad du vil.
I alle tre roller spiller vreden og irritationen ind i forskellige afskygninger, fordi du godt ved, at du har forrådt dig selv – og dybest set også andre. Du bliver i dramaet, fordi det synes værre, at se i øjnene, at det jo er dit job at sige fra og passe på dig selv.
Ligesom vreden bliver holdt i kog i dramaet – over at bidrage til dramaet – så gør sorgen det også – sorgen over det ulevede liv.
Refuse to Play the Roles that Always End in Failure …
- Det første skridt er klart, at blive opmærksom på, hvad der foregår. Hvad sker der, hvad gøre det ved dig og hvad gør du med det.
- Hvis du skal lave om på historien i dramaet, så kræver det, at du gør noget nyt.
- Vær opmærksom på ikke at fortsætter ind i dramaet med beskyldninger rettet mod enten dig selv eller omgivelserne. Husk dig selv på, at du altid kan tage en pause, så dramaet ikke får tag i dig.
Lav en kop te, gå en tur, hør noget musik. Sig: “Det vil jeg lige tænke over”
- Hvis du ofte oplever FOG (Fear, Obligation, Guilt) i en bestemt relation – så er der sandsynligvis manipulation på banen. Det gode råd der er: get out of the FOG. Hvad end det er dig selv eller en anden, så er vejen ud ærlighed og integritet.
- Indse at hvis du er sammen med en partner, der er afhængig og det kan være af mange ting: arbejde, sport, alkohol, anerkendelse, så kan I ikke have et sundt forhold. Det bedste du kan gøre, er at fokusere på din egen emotionelle sundhed og vækst. Husk: Recovery is for those who want it, not for those who need it.
- Sørg for at have overskud, før du begynde at yde og give og gøre andre tjenester. Når du så alligevel gør noget for andre, som du egentlig ikke orker, så vær bevidst om, at det er din beslutning og kun din. Og mærk, hvor rart det er at hjælpe, fordi du faktisk gerne vil.
- Forestil dig en cirkel omkring dig selv – en integritets zone. Den repræsenterer dit ansvar, det der er dig. Inden for den zone er du 100% ansvarlig og ærlig med dig selv og andre. Det betyder at erkende og ære dine egne følelser og behov og lade andre være ansvarlige for deres.
- Du vil sandsynligvis ikke blive den mest populære på dansegulvet, når du træder ud af dramaet. Medafhængighed (som i det væsentlige er, hvad dramatrekanten beskriver) er et system, hvor rollerne har brug for hinanden. Du kan være sikker på, at det vil give bølgeskvulp, når du stopper med at være medafhængig. Hav en backup plan – nogen eller noget der kan støtte dig – når du træder ud.
- Træk vejret – du gør det hele tiden, men læg mærke til, at du gør det, når du kan. Det er dit anker tilbage til nuet og kroppen – til at træde ud af dramaet.
Dramatrekants eftertanker
Vil du have mindre drama? Vil du bryde gamle vaner? Stoppe med at spænde ben for dig selv? Hvad holde gang i hjulene i dit livsdrama? Hvad mon der er, hvis dramaet stopper?
Så kan kendskab til dramatrekanten være et vildt godt redskab.
Ligesom mennesket engang gav guderne navne, for at forstå – så kan du give dine forskellige måde at være på karakterroller. Det gør, at du lettere kan se, hvad der foregår og kalde dig selv tilbage i oplevelsen, så vaner og gamle reaktionsmønstre ikke løber af med dig. På den måde er det mere overskueligt, at nå ind til hvad du vil og ikke vil og stå ved det i stedet for at manipulere dig frem eller blive manipuleret med.
Sagt på en anden måde handler dramatrekanten om, hvordan du møder forskelligheder og forandringer i og omkring dig. Hvordan du kæmper for at have ret og fastholde en rolle og på den vej gemmer, hvad du virkelig føler og mener i frygt for at være forkert. Den kamp og det destruktive drama dræner energi. Det kan du ændre på.
Refuse to Play the Roles that Always End in Failure