Den skjulte vrede

Vrede er farlig, ødelæggende, pinlig, forkert, upassende og skal helst trænes væk, forties, sluges, styres, dulmes … For nogen er det nærmest skammeligt, at vise vrede – derfor bliver den pakket så langt væk som muligt.

Paradoksalt nok så bruges vreden til at pakke selvsamme væk – den bliver blot brugt på en indadrettet måde.

Forkertgørelse og fastholdelse og undertrykkelse og tilbageholdelse af én selv kræver store mængder af vedholdenhed, energi, og vilje – det er smagen af vrede.

Grænser

Vreden er en vital del af din indre motor – din livsenergi. Vreden hjælper dig med at tage det, du har brug for og sige fra over for det, du ikke vil have.

Når vreden er pakket væk, er du sandsynligvis også pakket væk – for så er der er ikke rigtig nogle grænser. Der er ikke nogle tydelige signaler om, hvad du vil og ikke vil. 

Det kan blive lidt lunkent det hele – når vi ikke kan mærke hinanden. Ligesom at stikke hånden ned i en balje med tempereret vand. Der er ligesom ikke så meget forskel på hånden og vandet. Det kan opleves behageligt og i perioder være ganske helende og genopfriskende. Men som en overtilpassende måde at være i verden på, kan man dø af det – forsvinde fra sig selv og omverdenen i grænseløshed.

Vrede nuancer

Vreden kan have en kraft, som både kan synes usynlig og være udadrettet synlig. Begge dele er lige kraftfulde.

Både den usynlige og synlige vrede har en volumen – en styrkeskala – et bredt farvespektrum der starter i den blide ende og ender i voldsom sort, sort, hvid glødende vrede.

I den douche og lettere ende kan vreden opleves som en let irritation, som noget der ikke rigtig glider, utilfredshed, et ønske om noget andet.

-”Jeg er lidt irriteret”, -”Det går mig lidt på” -”jeg ville ønske, det var anderledes”…

Når du lægger mærke til, at vreden er på færde uanset styrke og retning, så spørg dig selv, hvad du har brug for? Hvad vil vreden fortælle dig?

Måske er der noget, du ikke får sagt fra overfor…

Måske er der noget, du ikke får bedt om…

Måske er der noget, du ikke får givet dig selv…

Måske er der noget, du tager ansvar for og som du ikke kan ændre på…

Måske føler du dig sårbar, usikker, magtesløs … 

 

Når vreden sidder fast

Når vreden holdes tilbage – så forsvinder den ikke. Vreden er en energi, der finder en vej, og her er stierne i dit indre system præget gennem mange år.

Ligesom vand følger vreden det floddelta i dig og omkring dig, der er tilgængeligt. De fleste af os er ikke lavet som en betondæmning, så når vreden holdes tilbage, så finder den frem, der hvor den kan – der hvor den har lært at finde vej.

Det kan fx være som en sivende vrede eller passiv vrede, der giver sig til udtryk som ironiske bemærkninger, sarkasme, indirekte bemærkninger, bagtalelse, perfiditeter – eller også udtrykkes det i kropssproget, i udeladelserne eller i den måde, du i det indre taler til dig selv m.v.

Hvis sive ventilen for vreden ikke kan tage trykket helt, så eksploderer vreden som regel på et tidspunkt – udadtil eller indadtil.

Udtrykket af en eksplosion af vrede udadtil kender du nok, den indadvendte eksplosion er mindre omtalt. Man kan næsten kalde den for en implosion – et indadgående kollaps – et indadgående sønderrivende tavst skrig.

Vredens dobbeltbevægelse

Noget der virker simpelt – at sige ja og nej – bliver uhyre kompliceret for mange af os. Vi adskiller os jo, når vi bliver tydelige og det kan være udsat og sårbart. 

Kierkegaard beskrev meget smukt, hvordan vi på samme tid bliver digtet og selv må digte os. Vi har vores historie, vores bagage, et liv der formes af vind og vejr hele tiden – det er at lade sig digte. Samtidig er vi selv med til at skabe digtet, historien, livet. Det er at digte sig selv og kræver tilvalg og fravalg, ja og nej – ansvar og afgrænsning – det kræver forandringenergien i vreden.

Eet er nemlig at digte sig selv, et Andet at lade sig digte.

Kierkegaard

Vreden har på samme tid en hale af kontinuitet, der strækker sig tilbage i din historie og samtidig er den bundet til ethvert nu og til dig og dit ønske og din vilje.

At være vred på solen

Der er ikke det, man ikke kan blive irriteret over = vred. Selv solen, den smukkeste morgen, hundehvalpe, de skyldige og uskyldige.

Der er ikke de forskydninger, overføringer og forvridninger som vreden ikke kan tage skikkelse som. Når du er vred på dig selv – kan vreden rettes mod andre. Og når du er vred på andre, kan du blive vred på dig selv. Hvis det egentlig havde været bedst for dig, at du sagde nej, men alligevel sagde ja, så kan det blive de andres skyld eller din skam. Eksemplerne er uendelige.

Uanset hvad der er på færde, hvad begrundelserne er for din vrede, så er forklaringer og logisk forståelse ofte ikke nok til forandring. Du kan sagtens forstå noget og så gentage en adfærd igen og igen.

What to do

Sæt den ene ben foran det andet og læg mærke til hvad der sker på din rejse, hvordan du bliver påvirket og hvordan du reagerer ….

Hvordan er dit vredes løb, dit floddelta, læg mærke til dine dæmninger, ørkener, der hvor vreden siver og brænder.

Vreden bor forskelligt i os hver især – ligesom vores fingeraftryk har vi vores unikke biologi og vredesantenner og antændere.

Hvis du vil have gode råd som tæl til ti, sørg for at sove, spise, stå ved din vrede og passe din yogamåtte – så kommer de ikke herfra.

Opmærksomhed er midlet til målet. Og den kan trænes ligesom alt andet.


Vreden omsat til billedsprog 

Vreden er en slags grænsevagt – der bestemmer og regulerer, hvad der må komme ud og ind. Grænsevagten har allierede i form af soldater, som den kan sende ud af porten, for at hente det “byen og beboerne” har brug for og holder det, der ikke er velkomment ude.

Grænsevagten virker også indadtil. Den kan spærre af, så der ikke noget, der kommer ud og den sender også soldaterne ind i “byen” til opretholdelse af ro og orden.

“Soldaterne” kan være mere eller mindre fjendtlig indstillet – og mere eller mindre synlige. De kan fungerer som undercover snigere og stikkere og gladiatore og koldblodige vikinger…. og selvfølgelige fredspiberygende velmenende skikkelser og insisterende vedholdende Gandhi agtige pacifister, der inviterer “fjenden” på te.

Billedeligt talt kan du spørge sig selv, hvordan din fæstning/by/borg/grænse ser ud? Nogen har flere tykke ringmure til forsvar, andre ser sig selv som en hullet si … nogen har bark, som på et træ …

Hvordan fungerer din vrede og hvilke identitet vil du sammenligne den med hvornår og hvor?

Vreden omsat til modelsprog 

Sat op i en model har vreden et inder spektrum, der kan kaldes for kontaktzonen. Inden for det område har vreden en størrelse og et volumen niveau, hvor du stadig kan høre og se, mærke og tænke. Der er mulighed for opmærksomhed i nuet.

Når den zone overskrides, kan det sammenlignes med at være ude af sig selv af vrede. Den evne kan i ekstrem situationer komme helt til sin ret. Andre gange er adfærden mere neurotisk – hvilket vil sige virkelighedsfjern.

Inden for zonen fungerer vreden i rimeligt flow – hvilket ikke betyder let, men medgørligt. Med almindelig eksistentiel skyld og skam som følge.  

Forsvarsaksen er udtryk for måder at håndtere vreden på, så man bedre kan være med den. Isolationen er behovet for tilbagetrækning, lige at tælle til ti eller tage en yogatime eller en løbetur. I sin ekstrem er det at trække sig fra alt, hvad der kan vække vrede. 

Sammensmeltningen er egentlig at gøre sig alene sammen med andre, fordi man ikke kan mærke eller udtrykker sin grænse. En higen efter selvbestemmelse og vigen tilbage fra dens uundgåelige konsekvens.

Jeg tygger stadig på nedenstående model … den er under udvikling …