Knæk koden med skamkompasset

Om du er på arbejde, i klubben, hjemme i familien, eller for den sags skyld ude og handle, så er den der. Den fylder i relationer og i dit forhold til dig selv. Den er noget, vi helst ikke taler om og alligevel kan den have en betydelig negativ indflydelse på dit liv. 

I sin oprindelige form og funktion er den ikke rar, men nødvendig for at passe på dig, mig og fællesskabet. Den hjælper med grænsesætning og værner om din integritet, værdighed og stolthed. Den kan kaldes for stolthedens kappe og kan på samme tid være stolthedens værste fjende.

Det her er en artikel om skam — et emne som få ønsker at tale om og alligevel er så allestedsnærværende.

Netop i vores tid har mange af os fokus på nærvær – værdien i at være til stede lige nu og her. “Livet er, hvad der sker med dig, mens du har travlt med at lave andre planer” – siges det populært – og skam og nærvær er uforenelige! Her ligger det lige til højrebenet at vove en påstand om, at graden af fravær har meget at gøre med den allestedsnærværende skam

I denne artikel får du et indblik i skammens væsen, så du kan se, når den fordrejer adfærden i en vennerelation, i dit parforhold, i familiedynamikken, i grupper og måske allervigtigst i dig selv.

Måske kan modellen “Skamkompasset” med sin visuelle fremstilling af skammens landskab gøre din orientering enklere og gøre det nemmere for dig at genkende skammens ansigt, når det viser sig.

 

Den følelse ingen vil have

En ting er at mærke sine følelser, give udtryk for dem og derved åbne for en sårbarhed. Det er ikke altid nemt men muligt.

Noget andet er hvis der underneden livets almindelige besværligheder, er en grundstrøm, der fortæller, at der er noget galt med dig — en grundlæggende overbevisning om, at du ikke er lige så meget værd som andre. 

Det er skammens stemme, du hører der. Når skam lever der i skyggerne, er du ikke alene tynget af forkerthedsfølelse, men oplever dig grundlæggende uelskelig som menneske.

Lige her er der nok en del, der stopper med at læse videre, fordi….

Selv det at have en dominerende forkerthedsfølelse inden i er skammeligt. Skammen forstærkes og du skammer dig over at være skamfuld. Det bliver hurtigt et lukket kredsløb, som ingen må kende til, for du kan knap selv holde ud, at du er, som du er. 

Skammens væsen er at leve i skyggen, hvor den ofte skjuler sig sammen med gemt raseri, frygt og gråd. De mørke skygger taler vi desværre helst ikke om — hvilket ikke får skyggerne til at forsvinde – for skal der dagslys til. Dagslys betyder i denne her kontekst at dele, hvordan du har det, i en grad som passer til dig. 

Det kan lyde sådan her:

“Jeg er bange for, hvad du vil synes om dette her, så jeg bliver helt genert”

“Jeg bliver en smule stresset i kroppen, når jeg skal præsentere mig selv. Jeg vil gerne passe ind i gruppen her, det betyder noget for mig”

“Når du ikke siger noget til mig, bliver jeg usikker”

 “Når du hæver stemmen, bliver jeg bange”

Skam er ikke sårbarhed – det er den der hindrer dig i at vise den. 

Når du vover at åbne for din sårbarhed, trodser du skammen. Du er på en måde ulydig mod en indre instruks. Trodser du skamfølelsen i for voldsom grad, kan det opleves som skamløshed, og det kan give “skam-tømmermænd”. Doseringen er vigtig og den finder du kun, ved at prøve dig frem. 

 

Skønheden og udyret

Det smukke ved skam er, at skam kun opstår, fordi der i noget i livet, der betyder noget for dig. Skam er knyttet til glæde, lyst og en slags uskyld som går forud for skamoplevelsen. 

Når der er noget du gerne vil have, vise, dele m.v. så kan skammen røre på sig. 

I sin spæde udgave kan man sige, at blufærdigheden er skammens moder. En indre stemme der fortæller, at du kan ske at blive afvist. En advarsel om, at noget rør ved din intimitet grænse — en slags urørlighedszone, måske stolthed. Generthed, pinlighed, kiggen ned, blusel og røde kinder rejser sig — alt sammen en medfødt kalden på vågenhed og opmærksomhed.

 

Når skammen flytter ind — flytter selvværdet ud

Skam vokser ved udefrakommende krænkelser — både pludselige hændelser og gentagende både synlige og usynlige krænkelser over tid.

Oplevelserne svækker dit selvværd og det hul som står gabende tomt, når selvværdet er skubbet ud, er der hvor skammen flytter ind og fylder ud, når den får lov.

I stedet for at kigge skammen og angsten der rejser sig i øjnene – vil du typisk gør alt for at kigge væk og komme væk. Den flugt du tager, kan være et skalkeskjul. En adfærd der dækker over noget andet, end den giver sig ud for.

Det er her skamkompasset kommer ind i billedet — det er et himmelkort, der kan vise dig, hvilke retninger, du søger flugt i. Med kompasset kan se mere klart, hvad det er, der foregår — og dermed få mulighed for at sætte ny kurs.

 

Et kompas så du kan finde vej

Modellen skamkompasset er lige så skøn — som ordet skam er fælt.

Skamkompasset får på en overskuelig måde sat ord og struktur på en ofte diffus oplevelse af at føle sig forkert eller have ondt i livet.

Skamkompasset sætter fingeren på noget af det, der kan rode uforståeligt rundt i kroppen og hovedet og kompasset giver dig en nøgle til den udefinerbare oplevelse af at være på flugt, tom, i affekt, forkert, falsk, utilstrækkelig, for meget…

Med skamkompasset i hånden får du mulighed for at åbne øjnene for “det”, du gør alt for ikke at se.

 

Skamkompasset himmelretninger

Set fra oven fortæller skamkompasset om 4 veje — 4 poler du søger i retning af, når skammen rør på sig.

Reaktionsmåderne kan også kaldes for tilpasningsstrategier, forsvarsmekanismer, copingstrategier, kontaktstile, flugtveje osv.

Det kan være udmærkede måder at få ting på afstand på, så du kan overleve eller få en pause og trække ny energi. Når strategierne styrer de fleste af timerne i døgnet og du ikke er opmærksom på, hvad der foregår – så kan det være destruktivt.

Typisk bruges alle strategier lejlighedsvist og én pol er foretrukken. Hertil er det væsentligt at bemærke, at vi alle bruger adfærdsmønstrene — forskellen er i hvilken grad og hvor opmærksomhed er.

I midten af polerne på nedenstående model er afmærket en indercirkel for at illustrere, at mange skam reaktioner er forebyggende og hensigtsmæssige — indtil de ikke er det længere.

Følgende er inspireret af Nathansons “Compass of Shame”. 

 

Skamkompasset : Angreb på andre

Når du føler dig lille og afvist vender du selvleden om, så det er alle de andre, der er noget galt med – partneren, chefen, vennerne, politikerne, vejret. Det kan være vrede i forskellige former rettet mod alt andet end dig selv.

Utilfredsheden med dig selv bliver afledt ved at rette skytset mod andre — påføre eller overføre det du ikke selv kan holde og se på. Selvforagten kan udtrykkes som fejlfinding hos andre, nedladenheder, bagtalelse, eksklusion, mobning, råben, subtil psykisk vold som gaslightening og fysisk vold. I ekstreme tilfælde kan adfærden have sadistiske udtryk.

  • Din flugt fra skammen er at påføre andre skam.  

 

Skamkompasset : Angreb på en selv

Du indgår i sociale sammenhænge, men holder dig selv nede og tilbage. Både armbevægelser, vejrtrækning, tanker tilbageholdes og du fortæller dig selv — at du er dum, irriterende, uværdig, forkert. Alt hvad du gør og tænker svækker din integritet. Din hullede selvværdsfølelse bliver desværre til en selvopfyldende profeti.

Du reducerer dig selv, så en anden magtfuld person eller gruppe kan bestemme over dig. Det giver dig en følelse af at være mindre alene. Du opretholder dig selv som et mindre værdifuldt væsen og får luft fra og igennem andre.

– ”Slå mig, ignorer mig, hån mig, nedgør mig – bare du ikke forlader mig…”

Du udsletter på sin vis dig selv og gør ting, der bekræfter dit ringe værd: nedværdigende relationer, fejlslagne projekter, kun det perfekte kan til nød vises frem.

Strategien kan involvere masochistiske træk, der kan misforstås som nydelse af ydmygelse, men motivationen stammer snarere fra et håb om, at en dag bliver alting bedre, en dag vil du blive frelst eller reddet, hvis bare du holder ud længe nok.

  • Dit adfærdsmønster dulmer ensomhedsfølelsen og opbygger i stedet følelsesmæssigt kaos. Din flugtvej væk fra skammens epicenter er sørgeligt nok emotionel smerte og lidelse.

 

Skamkompasset : Tilbagetrækning

Du trækker dig fra sammenhænge med andre mennesker eller aktiviteter, der kan minde dig om, at du er udenfor og anderledes. Du trækker dig for mulige situationer, der kan trigge følelsen af skam.

Sådan begrænser du skam, men lukker samtidig den sociale bro til andre. I tilbagetrækningens skygge spørger du dig selv:

– “Hvad er der galt med mig?”

Sker det, at du kommer hjem fra et sammenhæng, hvor du har eksponerede dig selv eller givet noget af dig selv, får du sammentrækninger af skam som en slags skam-efterveer. Den fysiske reaktion hænger ikke sammen med, at du faktisk har gjort noget reelt skammeligt. Reaktionen skyldes bl.a., at din krop har brugt meget energi på at skjule skamfølelsen – skjule din grundlæggende tvivl på dit eget værd.

Tilbagetrækningen indeholder alle skammens tegn som at kigge væk, kigge ned, føle trang til at skjule dig, dække dig til. Depressionen er også tilbagetrækningens fængsel.

  • Din flugt fra skammen er at holde op med at eksistere – du træder tilbage fra livet. 

 

Skamkompasset : Undgåelse

Her agerer du ofte udadvendt i sociale sammenhænge, men gemmer dig på samme tid. Du dulmer og over-springer skammen ved over-spisning, over-arbejde, over-gøre, over-shoppe, over-spænding, over-forbrug af diverse tv, spil, sex, action, sport, perfektionisme ….

Interessant nok kan du også optræde skamløst for ikke at mærke:

-”Nu skal jeg vise dig, hvad jeg kan…”

Den ekstreme ende af strategien indebærer en narcissistisk overdrivelse af ens egen person og ens egne evner og skaber let en afhængighed af positiv feedback fra andre, af positiv feedback, der beskytter et ellers skrøbeligt selvbillede.

  • Din flugt fra skammen er at “larme”, med det du gør, så du overdøver skammens kalden. 

 

Lukkede flugttuneller

De 4 reaktionsmønstre er ikke hermetisk lukkede flugttuneller, men overlapper hinanden. Nedenfor er en oversigt, hvor særligt fællestræk fra nogle af adfærdsstrategierne er fremhævet.

 

Se skammen i øjnene

Det står nok klart, at skam ikke forsvinder af sig selv, men tværtimod vokser, når den får lov at leve i skyggen — gemt men ikke glemt… 

Skam er skabt relationelt og heles relationelt. Dit nervesystem kan blive beroliget og du kan lære meget i dit eget selskab. Den grundlæggende tillid til andre mennesker og til dig selv må dog genskabes sammen med andre mennesker.

Det er måske en dårlig nyhed, fordi det ofte er der, skammen bider fra sig og gør ondt. Det er i flokken følelsen af at være nøgen, blottet, forsvarsløs, magtesløs, udstillet og sårbar brænder mest. Når skammen følger med i enerum, er det ofte forestillingen om andres vurderende øjne, der er med.

Det kræver mod at se skammen i øjnene og det kræver vilje at øve dig på nye måder at være i verden på. Tro mig – det kan godt lade sig gøre!

 

Skammen der binder dig

Der er muligt, at dine reaktionsmønstre hører tidligere tider til. Det der var nyttigt engang, kan være til mere skade end gavn i dag. 

Der er et stort potentiale i at frigøre og erfare, at det du tror og tænker om dig selv, ikke er din virkelighed i dag — men nærmere en slags fatamorgana. Du behøver måske slet ikke gemme dig, slå fra dig, overgøre alt muligt eller krybe langs panelerne. 

Genkender du forsvarsstrategierne i skamkompasset, kan det også være en advarsel om, at du skal tage benene på nakken og komme væk. Måske har du god grund til at forsvare dig voldsomt, isolere dig, fremstå mindre kraftfuld eller distrahere på livet løs.

Når du kan se, at skammen binder dig og hindre dig i at få det liv, du gerne vil have, så må du starte med at gør noget andet, end du plejer OG sandsynligvis bruge tid på at omstille dig til en verden, hvor livet ikke nødvendigvist er lettere, men mere enkelt og værdifuldt. 

Når du begynder at tænke og mærke dig selv med naturlig påskønnelse, så spreder det sig i hele din måde at opleve verden på. 

Det er muligt …

… at være vred og sætte grænser uden intention om at skade den anden

… at foretrække en mere tilbagetrukken og måske introvert livsstil og opleve det som vitalt og tilfredsstillende

… at være ydmyg og samarbejdsvillig uden tab af selvværd

… at distrahere sig selv med nødvendige og opbyggelige pauser

… grundlæggende at føle en værdi selv om man ind imellem også er et kvaj

En lille historie til at runde af på …… og en mulighed for selv at skabe en lykkelig slutning.

 

Forslag til videre læsning

Donald Nathanson, Shame and Pride

John Bradshaw, Healing the Shame That Binds You + Home comming

Lars Sørensen, Skam – medfødt og tillært. Når skam fører til sjælemord + Sjælens længsel

Finn Skårderud, Skam. Perspektiver på skam, ære og skamløshed i det moderne

Marta Cullenberg, Fra skam til selvrespekt

Claus Holm, artikel, ”Der rødmes skam meget i skandinavernes enerum” –
interview med Finn Skårderud

Robert W. Resnick, article, The “Recursive Loop” of Shame: An Alternate Gestalt Therapy

Brené Brown, The power of vulnerability, TED talk

Se denne TED talk med Brené Brown der med selvironi, humor og en videnskabelig indgangsvinkel fortæller om sårbarheden og skammens væsen – samt den transformerende energi der er i at bringe det destruktion der er bundet i skammen frem i lyset. 

 

Shame is Pride’s cloke

WILLIAM BLAKE

En fortælling om skammens væsen.
Skam forstås bedst som et menneskeligt vilkår, der forsøger at værne om vores menneskelige sårbarhed med den intention at gøre opmærksom på medmenneskeligheden – den etiske fordring i at være menneske blandt mennesker. 

En fortælling om anerkendelsens væsen.
Når vi ikke kan tage imod anerkendelse, hænger det somme tider sammen med, at det der møder dig – er noget, du ikke kan møde i dig selv. Anerkendelsen passer ikke i dit system, fordi det ikke er sandt, at du er sådan en, der er anerkendelsesværdig.