Fotografiet er taget i Hoi An, Vietnam af min ældste søn Bastian Sidor Rasch. Sikkert taget på en dag henført af livet og deri fanget et rum af uendelig fuldkommenhed.
Egentlig ville jeg have brugt dette fotografi som baggrundsbillede til overskriften UFULDKOMMEN ENESTÅENDE. Jeg ville fortælle om livets både/og — at livet er fuldkomment og ufuldkomment på samme tid. At vi er Utilstrækkelig Enestående, om vi vil det eller ej.
Og så er der det her fotografi, som ikke kan deles op i noget som helst. Der er noget fuldkomment over det her øjeblik. Noget der rækker ud over det overhovedet at vurdere noget som det ene eller andet, godt eller mindre godt.
Sådan nogle øjeblikke findes. Mødeøjeblikke uden vurdering. Hvor min unikke oplevelse berører din unikke oplevelse. Jeg kan være en hest og du en mand – det er underordnet. Vi er begge opmærksomt til stede og måske er det en oplevelsen af samhørigheden, der flyder på tværs eller imellem forskelligheder. Det er ikke til at sige, for i de stunder er der ingen ord, og hvis der er ord, er mødet mellem ordene.