Jeg melder krig mod sammenligningstyranniet
Krigen går ud på, at du holder dig vågen og på vagt ved lågen og lægge mærke til, hvad pokker det er for historier, du fortæller dig selv.
Hvad er det, der foregår på den indre scene – hvilket lydspor kører i dit baghoved og dikterer din virkelighed?
Hvis du ikke er vågen, kan det ske, at du levede et helt liv, uden nogensinde at være dig, fordi du hele tiden ville være noget andet. For de fleste er det mindre befordrende fra morgen til aften at få at vide, at man er for lille/stor, langsom/hurtig, for meget eller for lidt….
Det er lige præcist der, krigen starter – når DU har fået nok af hele tiden at skulle være noget andet, end det du er – noget bedre! Giv dig selv retten tilbage til at være dig! Hvem skulle ellers gøre det?
Sammenligning har helt sikkert sine fornuftige årsager og styrker – og det er et paradoks, for på samme tid er vi hver især uden sammenligning.