- Hvordan møder du alderdommen – tegn på at du bliver ældre?
- Hvordan møder du sygdom – når du er begrænset af egen krop?
- Hvordan møder du forskellighed – når noget er anderledes end dig?
- Hvordan møde du det ukendte – når du ikke ved, hvad noget er?
- Hvordan møder du julen – når alt ikke er, som det plejer?
Julen er ud over hjerternes fest også en gentagelse og en kraftfuld påmindelse om, at tiden ikke kan fastholdes og går – uanset om du vil med eller ej.
Julen gør kontrasterne tydeligere – lyset i mørket, de levende og døde, dem der er der og dem du savner, det der var og det der er, det anderledes ift. dig og det ukendte over for det kendte …
Måske er det tid til ud over sammenligningen, vurderingen, ærgrelsen, irritationen eller julestressen at give plads til den sorg, som måske også er – og som altid følger med det, der betyder noget for dig.
Juleaften er hjerternes fest – deraf vel at MÆRKE både MÆRKEdag og en MÆRKEtid til det der er at glædes og sørge over.
Awareness in itself is healing.
Frederick Salomon Perls