Er du sand eller falsk?

Når du prøver at være noget andet, end det du mærker indeni—er du stadig dig.

Når du viser en facade, en maske eller spiller en rolle—er du stadig dig.

Når du smiler og samtidig er ked af det eller vred—er du stadig dig.

Når du ikke deler det, der er indeni dig—er du stadig dig.

Du er hverken forkert, falsk eller uægte—når du mærker ét og gør noget andet.

Det er blot forskellige måder at være dig på.

Det der gør forskellen, er om du lægger mærke til, hvad der sker, hvad det gør ved dig og hvordan du reagerer. Det handler ikke om at være noget specifikt eller særligt autentisk.

Når du lægger mærke til, hvad der sker, får du mulighed for at give dig selv plads til at være præcist som du er eller gøre noget andet.

Nogle af måderne at være dig på kan medføre, at du ikke får opmærksomhed, fred, omsorg, kærlighed… Det kan på sin egen måde være hensigten med din væremåde, fordi det du måske dybest inde trænger til, er mere skræmmende end at undvære.

Det er ikke falskt. Det er at leve, så godt du kan.

 

Den efterladte hukommelse

Måden at være dig på har spor fra tidligere tider.
 
Det kan være måder at være i verden på, som engang var nødvendig og som ikke længere behøves i samme grad.

Når du ikke siger noget og er stille i dag—var det måske nødvendigt engang, fordi det var bedst, hvis ingen bemærkede dig.

Når du ikke genkender eller viser din vred i dag—var det måske nødvendigt engang, fordi temperament ikke var noget, man viste.

Når du ikke græder i dag—var det måske nødvendigt engang, fordi ensomheden der fulgte, når ingen mødte dig der, var værre.

Når du ikke griner og glædes—var det måske nødvendigt engang, fordi det gjorde ondt værre for andre.

Når du ikke er stolt og ranker dig—var det måske nødvendigt engang, fordi den plads var optaget af en anden med eneret.

Når du ikke kan finde hvile og holde pause i gøremålene—var det måske nødvendigt engang, fordi du skulle bevise, at du var god nok. Du skulle gøre dig værd at elske.

Når du ikke fortæller sandheden og lyver—var det måske nødvendigt engang, fordi virkeligheden var for barsk til, at du kunne håndtere den alene.

Når du lægger mærke til, hvad der sker, får du mulighed for at give dig selv plads til at være lige præcis som du er eller gøre noget andet. Begge dele kræver til tider mod og mod er ikke fravær af frygt, men når noget er vigtigere end frygten.

Hvad er vigtigt for dig?