Alting har en ny begyndelse og deraf også noget der tager sin ende. Tiden der går kan være både en tabsoplevelse og en utrolig lettelse – og uanset hvad, så går den – tiden og livet. Hvordan går du med?
En hilsen til solen
I slutningen af hver måned har jeg et ritual, hvor jeg laver 108 solhilsner. Det er blevet en slags symbolsk takkehilsen, til en tidsperiode der gik, en afrunding af en cyklus og en velkomst til en ny.
Hver enkelt solhilsen består at en lille flow serie – små cykliske mønstre som perler på en snor.
En gentagelse og alligevel ikke
Det gør noget ved mig at lægge mærke til, at hver enkelt af de 108 gentagelser, af den samme bevægelse, aldrig er den samme. Jeg gør det samme og alligevel ikke.
Kroppen kalder på opmærksomhed nye steder, tankerne bevæger sig forbi, følelserne kommer rundt i alle hjørner fra ekstatisk lykke og tilfredshed til opgivenhed, sorg og frustration.
Det der altid bevæger sig
Mit mentale ståsted i øvelserne er at observere og tage imod det der kommer og sige – “Hov, hvad søren er du for en størrelse, velkommen til – hvilke historier har du til mig?”
Og jeg bliver overrasket over, hvad der kommer op og bevæger sig rundt.
Og det undrer mig, at det jeg kender, bliver til noget andet.
Udmattelse bliver til kraft i stedet for nederlaghed.
Ked-af-det-hed bliver til sødme og små smil i stedet for opgivenhed.
Opstemthed bliver til irritation i stedet for evig lykke.
Alt bevæger sig og forandrer sig – det ser og mærker jeg fra tusind små kalejdoskopiske vinkler i denne komprimeret og nærmest ceremonielle sol-hilsen-øvelse.
Det er både svimlende svært og ekstatisk frisættende at stå helt tæt på sandheden om, at det eneste sikre er forandring. At alt der er lige nu, er anderledes om lidt. At alt bevæger sig. At alt har en ende og en ny begyndelse både i det store og små.
Hvad bevæger sig i dig?
Hvad bevæger sig i dig? Hvad tager form i dig? Hvad rejser sig og lægger sig? Selv ingenting er noget.
Hvis det er tanker, følelser eller kropslige fornemmelser, som du genkender, så gå med på den præmis, at hvert øjeblik er nyt. Prøv at møde det der er, som om du aldrig har mødt det før – med nysgerrighed, undren og åbenhed.
Måske bliver du overrasket – måske er der historier om, hvad du troede, der ville komme – der omskrives…
Måske lægger du mærke til, hvor stor forskel der er på din oplevelse afhængig af, hvordan du stiller dig over for den…. når det er muligt.
Alting har en ende
Den tid der er gået, kommer ikke tilbage og det der kommer, ved jeg ikke, hvad er.
You can’t step in the same river twice
Den faste grund under fødderne forsvinder i de sekunder, hvor jeg mærker døden – for det er den, der pusler unævnt her.
Døden “klør” hele tiden som et vilkår og vores holdning til den spiller ind i forhold til, hvordan vi lever og folder os ud.
Ritualerne, yogaen, det stille giver mig mulighed for at se og mærke bølgerne af liv, der ebber ud og bliver overtaget af noget nyt. Det er min ekstrem sport, hvor jeg træner at invitere forgængeligheden ind og bliver fyldt af liv. Det er en behersket port til næroplevelse af altings begrænsning – der minder mig om at være taknemmelig og nyde det der er.
Livets umami
Som umami har oplevelsen af nuet flere ingredienser, der tilsammen udgør en ubeskrivelig smag. Den svimmelhed som døden og forgængeligheden giver, bærer også smagen af angst.
Det er angst for tomhed, der også kommer på besøg, når jeg erkender, at der er meget, jeg ikke har kontrol over – at når noget begynder, slutter det – når noget slutter, begynder noget nyt.
Når angsten kommer – forskyder den sig hurtigt til frygt for “noget”, for det er mere håndterligt end angst for “intet”, det ukendte, uventede, ukontrollerede. Når angsten kommer, indtræffer også nogle gange det følelsesløse, fordi det der er, er for meget.
108 solhilsner er luksusudgaven af livet, for det er en selvvalgt åbning til det ukontrollerede. Når virkeligheden rigtig sætter ind med store sejl, så er følelseshavet dybt som Marianergraven og mere til og der kan man virkelig miste forfæstet.
Lige meget hvad der kommer og bevæger sig og hvor altomfavnende det er, er det påmindelser om, at livet er lige nu, uanset om det er tårer eller latter, vrede eller begær, nydelse eller angst, taknemmelighed eller frygt. Det er liv, der flyder i dig og rundt om dig. Hvis det ikke var der – ville det være den endegyldige afslutning – ikke den lille død, men den store død – hvad så det end er…
Hvad sker rund om dig? Hvad bevæger det i dig? Hvad møder du det med?
The Guest House
This being human is a guest house.
Every morning a new arrival.A joy, a depression, a meanness,
some momentary awareness comes
as an unexpected visitor.Welcome and entertain them all!
Even if they are a crowd of sorrows,
who violently sweep your house
empty of its furniture,
still, treat each guest honorably.
He may be clearing you out
for some new delight.The dark thought, the shame, the malice.
meet them at the door laughing and invite them in.Be grateful for whatever comes.
— Rumi
because each has been sent
as a guide from beyond.
