Ligesom stilhed altid er tilgængelig, som et bagtæppe, der giver alting form – så er klarhed også altid tilgængeligt. Udfordringen kan være, at du ikke vil have det, der er tydeligt – det der er din virkelighed.
Et eksempel: Du oplever forvirring, tvivl og en tåget fornemmelse – som om der ikke er noget, der er klart hverken tankemæssigt, i kroppen eller følelserne.
Det ubehag vil du gerne af med, så din oplevelse er mere klar, mere som stille blankt vand – transparent og gennemskueligt. Derfor gør du en masse, for at gennemskue, gå omkring, lave om på, springe over – for ikke at have det, som du har det. Det kan virke ligesom at ville have klart vand i et akvarie og så blive med at røre rundt i bassinet.
Der er, hvad der er – også når der er skuddermudder i maskineriet – når det er følelser og oplevelser du ikke kan lide som fx utilstrækkelighed, tvivl, følelsesløshed, følelses roderi, forvirring…
At lægge mærke til hvad der er din virkelighed, det er klarhed – også selvom du ikke kan lide den. Egentlig er det uinteressant hvad der eventuelt gemmer sig i mudderet, tågen eller forvirringen eller at finde svar i tvivl – for det er ikke det, der er til stede. Undersøg i stedet det der er, hvis du kan.
Hvordan er tågen? Hvordan er det for dig at være i tågen? Hvad gør tågen for dig?
Paradoksalt nok har vi tit travlt, med at ville lave om på alt muligt i stedet for at beskæftige os med det, der faktisk er til stede. Det der er, er der vel af en grund, ellers ville det ikke være der?
Og hvad nu hvis det du virkelig gerne vil have, først kommer, når du holder op med at ville have alt andet, end det du har?
Hvad sker der mellem himmel og jord – alt og intet – klarhed og stilhed? Hvad gør det ved dig? Hvad gør du med det?
Eftertanke: Stilhed er en ingrediens, der på barsk vis kan sætte skarp kontur på virkeligheden. Nogle gange så krystalklart og kontrastfyldt at det skær for voldsomt.
Stilhed har mange former og kan gives plads i forskellige doseringer, som passer til dig. Det kan være på løbeturen, i urtebedet, på landevejen, hvor der åbner sig et spejl af stilhed, hvor den indre virkelighed tager skikkelse.