IN DEPTH COACHING – CHANGE more than THE PATH
Der er coaching, hvor vi hepper, booster styrkerne og gør dig klar til kamp – go boy – do it girl – go for it. Det er fantastisk og vi kan præstere og lære meget sådan.
IN DEPTH COACHING er noget andet. Det er ikke sten, du flytter rundt på i vandløbet, så vandet løber anderledes for en tid. Vandet finder altid tilbage til sit eget bedste flow. IN DEPTH COACHING er forandring, der opleves som om vandet i floden bliver anderledes. Det er forandringer, der går i dit DNA. Det er oplevelsen af et livsflow, hvor du leder livet, samtidigt med at det leder dig.
IN DEPTH COACHING – er COUNTER WALKING. Her arbejder vi med 5 områder:
WAIT | CULTIVATE | CREATE | NAVIGATE | CELEBRATE ©
Get it done – get a coach!
Hvad er coaching og hvad kan det gøre for dig…
Hvis du tænker at coaching er som en vogn, der tager dig fra A til B – fra ét udgangspunkt til en bestemt destination – så kan du godt tænke om.
Hvis coaching skal sammenlignes med ordets oprindelige betydning – en vogn, så er det bestemt ikke en sovevogn.
Det man bruger en coach til, er at sparrer om udfordringer og dilemmaer. Tingene bliver vendt og der kommer spørgsmål, forslag og øvelser på bordet.
Groft optegnet kan man sige, at det at tale om tingene er uddybning af substantiverne: chefen, kunden, planen, mødet, ledergruppen, opgaven, jobsamtalen, salgsmålene.
Det er frisættende, retningsgivende, klargørende at få talt om tingene og blive udfordret af en objektiv og trænet sparringspartner.
Nogle gange er det at få talt om tingene vejen, til at du opnår klarhed og kommer videre i sporet.
Nogle gange kræver det mere arbejde, fordi der skal kigges på, hvordan du lave benspænd for dig selv.
Nogle gange går coaching ud på at finde frem til, hvor du overhovedet vil hen – og om du i virkeligheden vil gå den vej, som det kræver at komme i mål.
En der hepper og en der skubber
Coaching kan være som på film, hvor træneren holder spillerne til ilden, prikker til styrken og viljen og minder dig om, hvorfor det er du går ud på banen og spiller. Hertil trænes dine akilleshæle.
Hvis du kun elsker din coach, så gør din coach ikke arbejdet godt nok. Coaching er også der, hvor du tror, du er færdig. Så tager din coach fat og siger: “Nu holder jeg her og så tager du lige 5 til”.
Din coach siger også:
- Du har brug for større synlighed og gennemslagskraft og du siger aldrig noget på møderne – hvordan hænger det sammen?
- Du siger, du gerne vil bestå din eksamen og du får ikke læst – hvad er det egentlig, du gerne vil?
- Du vil gerne have mere i løn, men tør ikke spørge – vil du så vente eller vil du begynde at gøre noget andet, end det du plejer?
- Du vil gerne have mere tid og overskud i dit liv og det ser ud til, at du fylder alt muligt i din kalender – hvordan virker det for dig?
- Når du får den anerkendelse, du gerne vil have, så tynger det dig i stedet for at gøre dig glad – hvad handler det om?
Der kan man godt blive lidt træt af sin coach, fordi der bliver prikket til det, du går udenom – og der ligger din growing edge.
Hvad er det du opnår, når du undviger og obstruerer det, du siger, du gerne vil?
Arbejdet med de indre værdier
Når vi taler om forhold, der virkelig betyder noget og er vanskelige, kommer vi ikke uden om verberne, i det du taler om fx: fortryder, drømmer, undviger, frygter, ønsker, hader, forvirrer, irriterende, savner …
Det er her grænsefladerne til terapi ligger og lidt fra den verden er svært at undgå, når der skal tages store landvindinger.
Her berøres dine personlige værdier for eksempel. Hvad er vigtigt for dig, hvad navigerer du efter – hvilke overbevisninger er måske ikke dine, men hører til i en anden tid eller hos nogle andre?
… man må ikke lave fejl … man skal yde for at nyde … man skal være den bedste … man er et skvat, hvis man viser svaghedstegn … jeg er ansvarlig for alt … man må ikke fylde …
I arbejdet med dit værdisæt tages dit trossæt op til revision. Du undersøger, hvad der er dit brændstof, det du står for, det der er din genuine indre GPS.
Når det er din vilje, dine personlige værdier der motiverer dine handlinger – kommer kraften, energien og fokus ofte legende let.
Det kunne jo være, at du arbejder for at få noget andet, end det du virkelig gerne vil have… og der er spørgsmålet, om du tør ændre kursen.
Forandring der går i dit DNA
Når det handler om personlig udvikling, kan man skelne mellem vækstforandring og produktionsforandring*
Man kan i perioder bøje sig selv ekstra, smile, gestikulere og ja, på en måde “fake it til you make it”. Der produktionsforandring. En mere maskinel og formfokuseret tilgang.
Produktionsforandring kan være godt på sprint, når man skal performe særligt i givne situationer – en tale, en fremlæggelse, en jobsamtale eller i et projekt eller en opgave, som kræver noget ekstraordinært i en periode. En periode hvor man vælger at gå på kompromis.
Når det skal være langvarigt, holdbart, ja man kan næsten kalde det for bæredygtig personlig udvikling, så arbejdes der på en anden måde. Her går vejen mere hjem til dig og ikke frem mod en ny udgave. Her skal ikke fikses noget, tværtimod skal du finde det, der er dig – og dernæst finde modet, til at være den du er. Modet til at udfolde dit potential.
For næsten al coaching gælder det – at det indviklede kommer af, at der er noget, du søger at få magt over eller tale udenom. Det er det, vi arbejder med i coaching.
*Inspireret af Bent Falk: “At være der hvor du er”