Følgende kræver at du stopper op, og ikke tager ord for givet.
Det er en anledning til at undersøge, hvad der kan ligge bag ord og handling—det kan være virkeligheden ikke er, som du antager.
Sætningerne giver umiddelbart ikke mening, men læser du ordet ‘MÆRKE’ nedenfor, som det ‘at mærke’ ikke ‘et mærke’ – altså et verbum i stedet for substantiv, så hjælper det lidt på nyfortolkningen.
God læselyst—hvis du har tid til at mærke efter og sætte tempoet ned!
MÆRKETID
Juleaften er en MÆRKEdag og julen en MÆRKEtid.
Måske nogen strækker sig for langt og skal strækMÆRKE. Det kan gøres på sanselig vis ved naturMÆRKE som skovMÆRKE, søMÆRKE og solMÆRKE. Eller måske skal der bruges tid på prisMÆRKning og MÆRKEvarer for til sidst forhåbentligt at kvalitetsMÆRKE.
Det bedste er pejleMÆRKE, en følelses af at være på vej og frem mod noget godt som juleMÆRKE.
ØlMÆRKE bliver for nogen for meget og bliver til sugeMÆRKE og slagMÆRKE og måske våbensMÆRKE.
Så er der moderMÆRKE som kan udløse mindesMÆRKE og kradseMÆRKE.
Julen kan være samlingsMÆRKE og for nogen føles smerteligt som brændeMÆRKE.
Det værste er ringMÆRKE. Det er når tiden går i cirkler og gentagelserne er det du har og ikke vil have.
Julen er tid til friMÆRKE, hertil krydret med lurMÆRKE og englesang til øreMÆRKE.
Så er der økoMÆRKE, bilMÆRKE, rygMÆRKE og uendelige meget mere at MÆRKE.
Juleaften er hjerternes fest—deraf vel at MÆRKE både MÆRKEdag og en MÆRKEtid til det der er at glædes og sørge over.
MÆRK selv—hvad er MÆRKværdigt og særMÆRKE og MÆRKEtid FOR DIG…