Supervisionsgrupper

Når supervisionsgrupper foregår inden for samme faggruppe, kan det skabe større genkendelse hos deltagerne. Der kan også være en praktisk indforståethed, hvor man ikke behøver at forklare så meget. Omvendt så kan perspektiverne bliver for snævre, og nysgerrigheden for lille, når man lidt er i samme ”boks”.

I supervisionsgrupper kan det være hensigtsmæssigt at arbejde bevidst med gruppekulturen, da kvaliteten i supervisionsgruppen er proportional med graden af tillid. Der kan fx tages forskellige tematikker op, så der indirekte sættes lys på det, der er vigtigt for mennesket, når vi deler og arbejder med os selv og det der er vigtigt for os i vores liv.

Forslag:

Tag tillid op som team fx med tekster af K.E Løgstrup og en efterfølgende samtale om tillid i praksis. Lav fx samtalekort.

  • Hvad betyder tillid i grupper, hvordan er man selv medskaber af tillid og mistillid?
  • Er det ønskeligt, at der aldrig er mistillid i en gruppe?
  • Hvad kan man gøre, hvis man ikke føler tillid og det holder en tilbage?
  • Hvad betyder i grunden mistillid og tillid for den enkelte som begreber?
  • Er mistillid det modsatte af tillid?
  • Synonymer for tillid?
  • Hvordan kan man vide om oplevelse af mistillid/tillid, er de andres skyld?
  • Hvem har ansvar for tillid i gruppen… Osv …..
Om