Den blomstrende ørken

Forandring og den blomstrende ørken

Ønsket om forandring. Du oplever måske, at livet står i stampe, dårlige vaner og tanker gentager sig selv i en uendelighed. Der sker ikke noget og du vil have at verden og du selv bevæger sig mod noget andet og bedre. Det bedre er grønnere, mere frodigt, iderigt, handlekraftigt og tankerne om hvad du bør gøre for at flytte på livet og dig selv slår tilbage som selvbebrejdende hammerslag. Og det er der, du står i ørkenen og vil have det anderledes.

Viljen og kraften til at flytte sig er en stærk ressource. Nogle gange sker forandringerne blot først, når vi accepterer at være i ro. Når accepten af tørheden i munden og det endeløse udsyn til endeløse sandbanker forplanter sig i kroppen og hvilen og troen på fremtiden får lov at spire frem af sig selv.

Det kan sammenlignes med hverdagens små pauser, når du ikke synes, du skal noget, men slapper af med en kop the og lader tanker og krop være, med det der er. Så opstår rummet for ny inspiration ofte – og fra et lystfyldt sted i stedet for fra det sammensnørede sted, hvor du tvinger dig selv frem, fordi du bør og skal og alt det der.

I terapi får du mulighed for at opleve følelsen af at stoppe op og give slip på fx forventninger. Hvordan mærkes det, når du tør stå i det, der er svært og hvordan gør du, når ørkenen pludselig blomstre helt af sig selv?

Så længe vi ønsker at forbedre os, uden grundlæggende at have en accept, af den vi er, så vil forbedringsforsøgende sandsynligvis blive ødelagt af os selv. Den indre sabotør er egentlig en sund reaktion på, at vi forsøger at tvinge os selv til at blive noget, vi ikke er.

Hvad er motivationen bag dine handlinger og valg? Skal du gøre dig fortjent til din egen anderkendelse og andres eller er handlingerne båret af lyst og flow?

Vækst skaber sig selv – når du står ved, den du er

Jeg er personligt meget optaget af balancen mellem at gøre og være. For mig er det polariteter, der begge skal have plads – men hvornår er den ene vej mere rigtig frem for den anden? Hvornår skal vi handle og gøre noget og hvornår skal vi læne os tilbage og bare være?